I sidste halvdel af 1800 tallet var der gang i industrien, og mange af de nye industrifyrster ønskede udsmykning, som handlede om deres virksomheder.
Bankieren Adolph von Lieberman købte maleriet Eisenwalzwerk af Adolph Menzel (1815-1905), men da maleriet blev leveret i 1875 gik bankmanden fallit og var nødt til at sælge maleriet.
Maleriet blev købt af National Galleriet for 30.000 Taler - mod de 11.000 som Adolph betalte. Det er Adolf Menzels mest berømte maleri, og det kan stadig ses på Nationalgalleriet.
Maleriet forestiller arbejdsdagen på et stålvalseværk og er opdelt i tre dele, som viser arbejdsdagen på et stålvalseværk. I den miderste del ser man arbejderne knokle med det glohede, smelte metal. Til venstre rydder andre arbejdere op efter deres skift - og til højre er der nogen der holder pause og spiser det brød, som en ung pige kommer med. Menzel arbejder med lys og skygge, ild og mørke. Billedet viser arbejdsprocessen med at lave en jernbane svelle.
Maleriet symboliserer en væsenlig periode i Berlins historie - nemlig industrialiseringen, som transformerede Berlin fra en administrativ hovedstad til et lokomotiv for Preussen og Tyskland med industri, videnskab, billig arbejdskraft og finans i en effektiv treenighed, der vendte verden på hovedet. De ny tider. De moderne tider.
Menzel har forsøgte at få os helt med ind i valseværket - der er sved, hårdt arbejde, ubeskrivelig varme, røg. Menzel gjorde grundige studier før billedet og besøgte blandt andet valseværker i Schlesien og Borsig i Moabit og lærte sig værktøjer og social forhold, han læste ingeniørbøger, og observerede arbejdernes bevægelser.
Der blev knoklet i stålvalseværkerne. I Königshütte i Schlesien var der 3.000 arbejdere ansat til at håndtere 55.000 tons råjern, 43.000 tons jernskinner, 750 tons zinc og 10.000 stål til jernbanerne. Også den gang herskede markedsøkonomien. Mens Menzel malede billedet krakkede finansmarkederne, hvilket skabte uro blandt medarbejderne - og i hele mixet kom iøvrigt katolikkerne mod Bismarck, som havde indledt kulturkamp mod katolikkerne. Militæret blev sat ind for at dæmpe gemytterne.
National Galleriets direktør var så begejstret for maleriet, at han tilføjet navnet "Moderne Kykloper" til maleriet
Adolf Menzel levede det meste af Berlins storvækst tid med - da han døde i 1905 havde Berlin netop passeret 2 millioner indbyggere. Han malede fremragende historiske billeder, billeder af hoflivet og af hverdagslivet men altså også moderne, realistiske billeder af arbejdslivet. Han boede i Ritterstraße 43 i Kreuzberg, og han blev æresborger i Berlin i 1890.
Adolf Menzel ligger på kirkegården Dreifaltigkeitskirchhof II ved Bergmanstrasse i Kreuzberg. Besøg nationalgalleriet og se hans malerier.