Foto: Sovjetisk artilleri under angrebet på Berlin. Wikipedia.
Den anden verdenskrig i Europa sluttede med Berlins fald. Et af mindestæderne er Seelow 40 kilometer øst for Berlin, hvor det endelige angreb på Berlin blev sat ind med 1.000.000 russiske soldater.
I foråret 1945 stod det største slag på tysk jord i 2. Verdenskrig ved Seelow.
Seelow ligger 40 km. øst for Berlin ved den polske grænse. Russerne skulle indlede deres afsluttende angreb på Berlin og stod opmarcheret på den anden side af Oderfloden. Et angreb indbar først, at floden skulle krydses, dernæst skulle hæren trække henover det flade Oderbruch landskab imod Seelow-højderne, der rejser sig som en stejl skrænt over dalen. Som at rykke frem på flad mark mod en fæstning.
På højene ventede 100.000 tyske soldater og 5.000 pansrede køretøjer og lige så mange flyvemaskiner på det sovjetiske angreb. Stil dig op på højderne og se ud over det flade, flade landskab mod floden. Forestil dig det russiske angreb. Det har været en lang løbe tur for dem den dag.
Russerne havde opstillet 246 kanoner pr. kilometer frontlinie. Slaget startede med et russisk bombardement af højderne på 145 minutter støttet af russiske jagerbombere - næsten tre timers uophørligt bombardement. Alt mellem Oder floden og højderne blev bombet i sønder og sammen og der har været en stank brændte byer og forkullet kød fra mennesker og dyr. Under bombardementet havde de tyske soldater trukket sig tilbage fra deres stillinger, så de ikke led store tab under bombardementet.
Russerne med general Zhukov angreb med mere end 3.000 tanks og 1.000.000 mand. Tyskerne rykkede frem fra deres dækning på højen og beskød de fremrykkende russere. Blandt andet med den frygtindgydende 88 mm luftværnskanon, som også kunne skyde vandret. Luftværnskanonen skød omkring 20 næsten-10-kilos granater i minuttet - 15 kilometer lige ud. Bum.
Tyskerne kunne nu skyde til måls mod de fremrykkende russere. Russerne indtog højene i sidste ende, men omkostningerne i menneskeliv var forfærdelige.
På få dage mistede måske 55.000 soldater livet under angrebet på Seelow-højderne. Det var især russere, der omkom. Det sætter slagets omfang i perspektiv, at hele Vietnamkrigen kostede 58,000 amerikanere livet. Tabene ved Seelow var altså mange gange større end invasionen ved D-dag i normandiet. Alligevel kender de færreste til slaget ved Seelow, som i virkeligheden var en del af "Slaget ved Oder-Neisse", for russerne gik over floden flere steder.
Antallet af faldne er dog omdiskuteret og næsten alle kilder oplyser nye tal. Det er heller ikke lette omstændigheder at lave en ordentlig statistik under. Der bliver stadig gravet lig og materiel frem af jorden. Der er ofte gen-begravelser, hvor lig fundet i skovene begraves på kirkegårdene.
Der er et lille museum i Seelow og et sovjetisk mindesmærke og man kan besøge de gamle bunkeranlæg og kirkegården. På de to links herunder kan man læse mere om slaget ved Seelow ligesom Antony Beevors bog "Berlin - faldet 1945" er en interessant kilde. I de små byer i Oderland er der næsten altid krigergrave og russiske mindesmærker. De tyske grave er meget anonyme, men der er gjort mere ud af russiske grave.
Det er ikke uinteressant at køre rundt her. I landsbyen Reitwein øst for Seelow nede ved Oder havde den russiske general Georgi Zhukov sin kommandopost. Man kan stadig besøge resterne af den primitive bunker der.
Forfatteren Ove C. Kronborg har skrevet en god rute beskrivelse, hvor du både kommer forbi Seelow mindesmærkeret og rundt i landskabet. Det kræver en dag og en bil. Dine børn vil ikke finde det interessant, med mindre de er meget historie-interesseret.