Zoneindelingen i Berlin
Berlin er tarifmæssigt opdelt i tre zoner: A, B og C. Det centrale Berlin omsluttes af en S-bahn, som løber i en stor ring rundt om Berlin. Ringen har form af et hundehoved og kaldes derfor også "Grosser Hund". Området indenfor ringen er tarifzone A. De fleste seværdigheder i Berlin ligger inden for zone A.Tarifzone B er mellem S-bahn-ringen og Berlins bygrænse, Her ligger fx Grünewald og Spandau. Og endelig er der tarifzone C, som er Berlins opland med en ring på ca 15 kilometer om bygrænsen. Tarifzone C omfatter også byen Potsdam og turen til/fra lufthavnen.
Man køber billetter til AB, BC eller ABC. Altså aldrig til kun en zone. Billetterne gælder på S-Bahn, U-bahn, sporvogne og busser. Hvis du ikke skal til Potsdam er det altså AB-zonen der er for dig. Kort til 2 zoner kan ikke forlænges med en zone.
Billetter til toget
Billetter gælder til alt det rullende fra busser, sporvogne, U-bah, S-bahn og regionaltog.
Welcome card kan købes hos turist informationen, stationer og banegårde (BVG, S-Bahn, Deutschen Bahn DB Regio) samt på udvalgte hoteller. Desuden hos BERLIN infostores. BERLIN inforstores er der 4 af: På Hauptbahnhof, i shoppingcenter Alexa (Alexanderplatz), på Pariser Platz (Brandenburger Tor), Kranzler Eck (Kurfürstendamm 21). Kortet kan også bestilles online hos visitberlin.de.
Billetter kan købes online, via app (søg efter BVG), på automater på stationerne eller i en kiosk på stationen. Kom i god tid, for maskinerne er ikke lynhurtige. Betal med enten kontanter - og nogen gange kan du også bruge dit Visa-kort. I bussen er det med kontanter - og nogen gange også med visakort.
Der er jævnligt billet kontrol, så hav orden i sagerne.
Billet typer - og 2022 priser
Enkelt billet |
|
||||||
Welcome card |
Har du mere tid i Berlin, så køb dig et Berlin Welcome kort direkte på nettet eller når du ankommer. Med Berlin Welcome card får du adgang til at køre ubegrænset i 48 timer, 72 timer eller 5 dage med alle offentlige transportmidler - og dels følger der en lille rabat bog, hvor du kan få rabat til mere end 200 attraktioner i Berlin - samt en del restauranter. De penge kan være givet godt ud, hvis du vil være en aktiv turist.
Der er flere muligheder fra AB 48 timer 24,00 Euro til ABC 6 dage 53,00 |
||||||
CityTour |
City Tour Card er et alternativ til WelcomeCard, hvor der er færre rabatmuligheder. Men ellers er spillereglerne de samme |
||||||
24-timers billet | Hvis du ikke skal udnytte mulighederne i WelcomeCard kan en 24 timers billet bedre betale sig. Det gælder fra billetten er stemplet og 24 timer frem. Du kan alstå godt komme hjem fra byen på din billet, selvom klokken blev over midnat. Børn under 6 kører med på billeten, samt klapvognen og hunden. Tre børn fra 6-14 år kan køre med. På færgerne kan der kun være tre børn med på billetten. Cykel kræver egen billet. AB 8,80 og ABC 10,00 |
||||||
24-timer gruppe |
En gruppe på 5 der følges ad kan købe en 24-timers billet for gruppen. Dette er er langt den billigeste transportform for 5 voksne. Men der er ingen rabatter at få museerne med en gruppe dagsbillet. |
||||||
7-dages kort |
7-dages kortet er nogen gange den bedste ide. Det udløser ikke rabat på museer, men for 36 Euro får du billet i syv dage til AB. Du kan have børn med under 6 år, deres barnevogne og en hund. Efter kl. 20:00 på hverdage samt lørdag, søndage og helligdage kan du også have have en voksen med og tre børn på (6-14) år. Det er næsten et geheimtip. Det er en billig måde at komme rundt på. Bestil billetten online før du drager af. Eller køb den når du kommertil Berlin. |
||||||
Skolegrupper |
For skolebørn op til 8 klasse - hvis der er mindst ti i gruppen og man bestiller i god tid koster et tageskarte 3,30 pr. næse. En lærer kan rejse gratis med. Man kan godt rejse færre på billetten, men den koster stadig 33 Euro. Er man 15 koster billetten så 49,50 - men stadig kun en lærer med på billetten. Søg efter "Gruppentageskarte für Schüler" på www.bvg.de - AB og ABC kan kun købes på udsalgssteder ved stationerne. Hvis I er rigtig mange, som fx i flere skoleklasser eller hele skolen, og gruppen kan tænkes at blive et problem i fx myldertid eller sjældne strækninger - så skal I give besked til BVG på forhånd. Grupper med 15-20 elever udgør ikke et problem, der skal aftales med BVG om. |
Hva så med cyklen? Mange lejer en cykel i Berlin - eller har deres egen med. Ligesom i København kan du tage cyklen med toget. Men den skal have en billet. Den køber du samme sted som du køber de andre billetter. Tager du toget til Potsdam kan du leje en cykel direkte på perronnen. Praktisk til de mange parker og slotte.
Der er andre rabatmuligheder i månedskort til forskellige grupper, men de er mest relevante til mennesker, der bor i Berlin. Du finder dem på BVG's hjemmeside.
Disclaimer: berlin-guide.dk gør sit bedste for at holde priser og vilkår opdateret. Vil du være helt sikker må du på BVGs officielle hjemmeside. Opdager du fejl eller noget der kunne være mere præcist er alle kommentarer og forslag meget velkomne. Skriv til berlin-guide.dk på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Hvordan finder jeg rundt smart?
Webinfo:
Det er let at finde rundt i den offentlige transport. Det er simpel kommunikation. Vov at tage busserne rundt for det giver en bedre fornemmelse af byen end at ræse afsted under jorden.
Der er masser af internet information. Brug fx:
- På http://www.fahrinfo-berlin.de finder du Berlins svar på rejseplanen på både tysk og engelsk. Indtast din adresse og din destination - så finder fahrinfo den hurtigste rute med offentlig transport til dig. Berlins offentlige transport selskab BVG udgiver også en række kort, som du kan downloade direkte fra deres hjemmeside.
- Find kort over den offentlige transport her.
- På BVG's stadtplan (bykort) kan du let finde den rigtige adresse.
Apps til din smartphone:
- Deutsche Bahns app kan det hele. Den giver dig ruten hele vejen fra Nørre Aaby til Kottbusser Tor. Brug den på lang distance. DB Navigator findes også til Windows og Android.
- BVG har lavet en app med køreplaner for Berlin. Meget praktisk og hvor du kan købe billetter. FahrInfo Plus App. Findes også til Windows og Android baserede telefoner.
- Vi har haft glæde af Citymapper - men den sælger dog ikke billetter
Bagage - Få det hele med
Du kan få opbevaret din baggage med LuggageHero.com, som er en slags AirBnB for bagage. Du betaler pr. time. Findes over hele Berlin. Læs mere her.
Glemmer du noget i toget eller bussen er det træls. Den gode huske regel er max at have to løse genstande - en til hver hånd. Har du kamera, taske og paraply at holde styr på ligger en af delene tilbage når du står af. Heldigvis er der et hittegods kontor. Fundbüro hos BVG. Prøv at spørge der, hvis ynglingsbamsen er rejst videre alene eller dit dyre kamera. Der er nok mest sandsynlighed for bamsen.