Foto: Adolf Hitler og den kolossale Dr. Morell, som måske var det menneske, som tilbragte mest tid i Adolf Hitlers selskab. Pusheren og medicinskabet var altid i nærheden.
Anmeldelse. Var Hitler narkoman? Var de tyske soldater dopede af methamfetamin. Var den totale krig den totale rus på crystal meth? Det er journalisten Norman Ohlers teori og i "Den totale rus - Narkotika i det tredje rige" fremlægger han overbevisende sin teori.
Tyskland som den globale dealer
Efter første verdenskrig var der ikke mange stimulanser i Tyskland, men der var muligheder af kemisk vej. Norman Ohler skriver, at "mange af de kemiske stoffer, som vi kender i dag, blev udviklet og patenteret i løbet af ganske kort tid...Der opstod en "new economy", en kemisk "silicon valley" mellem Oberursel og Odenwald.
Små forsømte virksomheder, som ingen havde hørt om, blomstrede op på ingen tid og blev til indflydelsesrige firmaer...Især opiater var stadig en tysk specialitet. I 1925 stod landet i spidsen for alle morfinproducerende lande...Fra 1925 til 1930 blev der fremstillet 91 tons morfin, det var 40 procent af produktionen på verdensplan."
Folkelig rus
Temmler-fabrikkerne udviklede i 1937 en syntetisk metamfetamin under navnet "Pervitin". Har du fulgt den kræftsyge kemilærer Walter White i TV-serien Breaking Bad, så har du et indtryk af hvad metafetamin er. Pervitin var bare en renere vare. Crystel meth.
Pervitin krævede ingen recept og blev markedsført som opkvikkende og gavnligt for psyke og kredsløb, mod depressioner og træthed. "Pervitin blev udbredt i alle lag: Sekretærer tog det for at kunne skrive hurtigere på maskine, skuespillere brugte det før forestillinger, forfattere tog det stimulerende metamfetamin for at klare hovedet ved skrivebordet om natten...Flyttefolk kunne flytte flere møbler, brandfolk slukke flere brande, frisører kunne klippe mere hår, nattevagter faldt ikke i søvn...".
Der blev lavet fyldte chokolader med Pervitin til husmødre. Sloganet var: Hildebrand-Pralinen erfruen immer. Der var en solid dosis i og husarbejdet ville glide lettere fra hånden."
Film: Se Norman Ohler præsentere sin bog og læse et lille stykke op.
Sieg High - Lynkrig er metamfetaminkrig
Overskriften er Norman Ohlers i det kapitel, hvor han beskriver den tyske lynkrig, som efter kort tid endte med den franske kapitulation og britternes halsbrækkende flugt fra Dunkerque over havet tilbage til de brittiske øer.
En del af de tyske soldater spiste Pervitin og var i stand til at kæmpe og køre frem i flere døgn. Morfinisten Göring - kendt som Möring - forsøgte at afgøre slaget ved hjælp af luftwaffe fremfor at lade hæren tage det sidste skridt, og var dermed ansvarlig for 350.000 allierede soldater undslap.
High Hitler - og hans livlæge, første pusheren Dr. Morell
High Hitler er Norman Ohlers omskrivning af Heil Hitler. Hitlers livlæge, Dr. Theodor Morell, er nævnt i alle Hitler biografier, men oftest i en bi-rolle. Han tillægges ikke den store betydning. Norman Ohler vender det på hovedet og beskriver Dr. Morell som Adolf Hitlers hovedpusher.
Der er daglige indsprøjtninger af alt muligt. Fra august 1941 til april 1945 (1349 dage) har livlægen noteret medikamenter 1100 gange, heraf 800 indsprøjtninger. Ofte er en indsprøjtning beskrevet med et "x", som dækker over Eukodal. Eukodal var et bedøvelsesmiddel fra firmaet Merck i Darmstadt, og i 1920'erne blev det så populært og udbredt, at der blev talt om eukodalisme.
Det virksomme stof er en syntetisk udgave af opium. Dr. Morell gav, ifølge Norman Ohler, Hitler hyppige skud af Eukodal. Især før vigtige møder, store taler. Eukodal opkvikkede Føren, som ikke kunne undvære stoffet. Dr. Morell var livlæge og første pusher for Hitler.
Norman Ohler beskriver Hitlers sidste tid, hvor livlægen løb tør for stoffer, som narkomanens abstinenser og Hitlers symptomer som lidelser man genfinder hos langtids narkomaner. Afhængigheden tog især fart efter attentatet på Hitler i 1944, hvor Hitler i sine stabsmøder med generalerne ofte var pumpet op på Eukodal og andre medicinske kick, som fik ham til at overvurdere egne evner og i rusen udregne og befale katestrofale strategier for den tyske hær.
Beslutningen om ikke at indtage Moskva, men istedet opdele hæren i felttoget mod Rusland skulle også være truffet under indflydelse af stoffer. I Norman Ohlers beskrivelse blev Nazi-Tyskland ledet af en Nazi-Junkie.
Ikke bare føren, men mange af generalerne, mange af officererne, mange af soldaterne for også frem på stoffer. Mange af stofferne var fremstillet af Dr. Morell, som fik opbygget et lille imperium af kemiske fabrikker og apoteker, som kunne levere.
Norman Ohler skriver, at det ikke var "arisk renhed" men tysk kemi, som prægede blodrusen: "For når nazi-ideologien ikke var tilstrækkelig, blev der ganske hæmningsløst behandlet med farmaceutiske midler i basis såvel som i toppen. Også på dette felt førte Hitler an".
En disclaimer - er crystal meth sandheden?
I sin læsevejledning advarer Norman Ohler selv imod, at vi på basis af hans bog konstruerer endnu en historisk myte og at hans bog ikke giver grundlag for at skrive Tysklands historie om - men måske at få visse dele forklaret mere præcist.
I læsningen er det vigtigt at huske på, at Norman Ohler er journalist og ikke historiker. En journalist er trænet i at stramme vinklen. Det har Norman Ohler i den grad gjort, men han har også lagt sig i selen som historiker og fremlægger og dokumenterer sin vinkling. Han skriver dog også, at grænsen mellem skønlitteratur og historieskrivning er meget tynd.
Og Norman Ohler har i den grad strammet vinklen her.
Der skal vist flere historikere til at få nuanceret denne fremlægning af historien - men Norman Ohler har uden tvivl fat i en nuance, som hidtil har været overset. Blandt andet fordi Dr. Morells og hans næsten ulæselige noter har været tillagt meget ringe betydning, og historien har været fordelt over mange arkiver fra Tyskland til USA.
Die Zeit's anmelder deler Norman Ohlers advarsel mod den journalistiske stramning og skriver, at Norman Ohler har svært ved at skelne "faktisk dokumenteret" og "måske". Skepsis også fra "Die Welt" mener, at bogen er læseværdig, men kun i begrænset omfang troværdig. N24 har herunder et fakta-check af Norman Ohlers bog.
Alle berlinerbamsebjørne
Berlin-guide kan kun tildele fulde 6 berlinerbamsebjørne for denne bog. De gives for den originale vinkel, som har været undervurderet i årtier, for at bidrage med væsentlig dokumentation, for en fremragende fortalt historie med et meget levende sprog. Det er virkelig stærkt gået.
Bogen "Der totale Rausch. Drogen im Dritten Reich" er oversat af Marianne Madelung. Berlin-guide har ikke læst originalen, men fornemmer, at der her er tale om en kraftpræstation af en oversættelse, hvor Norman Ohlers journalistiske leg med sproget følger med i den danske version. Flot.
Ros til Norman Ohler og en stærk anbefaling til alle, som interesserer sig for det tredje rige og 2. verdenskrig. Om Norman Ohlers diagnose holder for videre granskning bliver interessant at følge, men virkelig stærkt at præsentere en ny nuance til fortællingen.
Den totale rus - Narkotika i det tredje rige
Norman Ohler
Lindhardt og Ringhof
335 sider